Hvert år ansætter vi et hold nyuddannede i et graduateforløb, som er et lønnet læringsforløb hos Geoinfo.
Som graduate kommer man til at arbejde med verdens førende GIS-software og er med til at levere løsninger, som gør en reel forskel i dagligdagen for tusindvis af mennesker. Man får indgående mulighed for at arbejde med de sidste nye teknologier indenfor verdens stærkeste GIS-software, ArcGIS.
At blive graduate hos Geoinfo er en unik mulighed for at møde og lære fra nogle af verdens skarpeste kapaciteter inden for GIS, mapping og visualisering.
Du er velkommen til at skrive dig op til at få besked, når der er ledige stillinger Du finder formularen under ledige stillinger.
"Det har været en fantastisk oplevelse at være graduate. Det har været fedt at få en ”blød” overgang fra studerende til fuldtidskonsulent. Godt sammenhold mellem os graduates, men også med alle andre kollegaer. Det er enormt lærerigt at komme på en masse kurser, blive certificeret i Esri-teknologi og lære hvordan de forskellige dele af virksomheden hænger sammen."
Bijan Taheri
Graduate 2021 - 2022
Som graduate bliver man ansat i en fast stilling. Man vil indgå i et læringsforløb sammen andre graduates, som man kan sparre og udvikle sig sammen med.
Forløbet indebærer blandt andet deltagelse på en række Esri-kurser, en digital bootcamp afholdt af Esri, perioder, hvor man er en del af forskellige teams i virksomheden, certificeringer i Esri-teknologi og at man prøver at løse forskellige typer af arbejdsopgaver.
Forløbet er et godt springbræt fra afsluttet uddannelse til arbejdslivet og vi retter løbende forløbet til, så det giver mening for den enkeltes udvikling.
I Geoinfo arbejder vi tæt sammen med vores kunder. Eksempelvis via supporten, hvor vi fejlsøger og hjælper kunderne videre, hvis de oplever et problem. Det kan også være i arbejdet med at overvåge kundens systemer eller på en konkret konsulentopgave, som skal løses.
I løbet af graduateforløbet kommer man til at prøve kræfter med de fleste typer opgaver, man vil hurtigt komme i dialog med vores kunder og få udvidet sit netværk.
Man vil som graduate løbende vise demo'er af løsninger og teknologi for kollegaer og kunder, og i slutningen af graduateforløbet kommer man til at holde oplæg på vores årlige Danske Esri Konference for kunder og samarbejdspartnere.
Hos Geoinfo prioriterer vi medarbejdernes kollegiale fællesskab højt – såvel det faglige som det sociale. Både de medarbejdere, der arbejder på vores kontorer og de, der arbejder på projekter hos vores kunder, har stor gavn og glæde af det interne netværk.
I løbet af året har vi en række faste aktiviteter og arrangementer, som vi som medarbejdere selv er med til at arrangere.
I videoen fortæller Bijan Taheri, hvordan det har været at være graduate i Geoinfo.
Bijan fremhæver, hvordan man har mulighed for at udvikle sig og lære teknologien at kende. Han fortæller også, hvordan det er at være en del af Geoinfo, hvor der altid er hjælp at hente hos dygtige kollegaer, en flad struktur, hvor der er åbenhed og kort fra graduate til direktør.
I Geoinfo er vi en blanding af forskellige fagligheder og vi har brug for forskellige kompetencer.
Tidligere graduates har blandt andet været uddannet i geografi og geoinformatik, biologi, kartografi, medialogi, geofysik, innovation and entrepreneurship, Sound and Music Computing, forestry mm.
Tidligere graduates udfylder i dag forskellige områder i Geoinfo og arbejder med alt fra design, udvikling og konfiguration af skræddersyede ArcGIS-løsninger til kvalitetssikring og test af GIS-løsninger, ArcGIS Enterprise installationer, support af kunder, konsulentarbejde, presales og salg mm.
Apollon Marougkas
Graduate 2021 - 2022
"Det har været meget spændende at være graduate. Alle kollegaer vil gerne give en grundig forklaring, når man har brug for hjælp, selvom det tager tid. Som graduate har jeg haft lejlighed til at besøge flere afdelinger og prøve forskellige opgaver, hvilket er spændende, når man er ny."
ArcGIS platformen er stor, teknologien udvikler sig hele tiden og Esri's teknologi bliver brugt i så mange forskellige brancher, at ingen kan vide alting. Derfor er det en grundliggende præmis, at vi deler vores viden og sparrer med hinanden, når vi løser opgaver. I Geoinfo har vi brug for mange forskellige kompetencer og som Ann-Sophie siger i videoen: "Vi har forskellige baggrunde og lærer af hinanden på kryds og tværs."
Som dansk distributør af Esri's software, er vi en del af et internationalt netværk og kan således sparre med specialister og Esri-brugere fra hele verden.
Du kan læse om tidligere graduates hos Geoinfo i artiklerne nedenfor.
Bemærk at vi tidligere har kaldt vores graduateforløb for trainee- og juniorkonsulentforløb.
Simone, Roar og Magnus begyndte i september 2019 og fortæller om deres afsluttende specialer fra studiet.
Julie, Kevin og Søren var andet hold graduates i Geoinfo fra 2017 - 2018. De fremhæver en stejl læringskurve, masser af kurser, spændende opgaver og at blive taget godt imod af gode kollegaer.
Paulina, Mikkel og Daniel var første hold graduates i Geoinfo i 2016 - 2017. De fortæller i artiklen om, hvordan det er at være en del af et internationalt netværk og om at være i et læringsforløb.
Har du spørgsmål til stillingen, så udfyld kontaktformularen her - og vi kontakter dig hurtigst muligt.
Tak for din besked.
Vi kontakter dig hurtigst muligt.
Med venlig hilsen
Geoinfo A/S
Der skete en fejl. Prøv igen senere.
Har du problemer med at sende formularen, kan det skyldes, at du ikke har givet tilladelse til, at vi må modtage dine data.
Du giver tilladelse ved at klikke på det runde blå ikon nederst i venstre hjørne og vælge 'Accepter alle', eller som minimum slå 'Funktionel' til.
Geoinfo A/S
Hartmanns Pakhus
Stationsparken 37, 3.
2600 Glostrup
Danmark
Tlf.: +45 39 96 59 00
CVR: 15524286
Kolding Åpark 1, 3.
6000 Kolding
Danmark
Tlf.: +45 39 96 59 00
Niels Jernes Vej 10
9220 Aalborg Ø
Tlf.: +45 39 96 59 00