555-555-5555

Dansk Young Scholars 2019

Elisabeth Breddam Slæggerup er kandidat i biologi med specialisering i natur og miljøforvaltning og blev den danske vinder af Esri’s Young Scholars program i 2019. Elisabeth vandt på baggrund af sit speciale, hvor hun undersøgte, om man kunne bruge droner til at bestemme naturtyper i §3-områder. Præmien var en tur til Esri’s årlige User Conference i San Diego.

Af Mette B. D. Thygesen, GIS i Aktion efterår 2019

Elisabeth på Esri User Conference

”Turen til San Diego har virkelig åbnet mine øjne for, hvor meget forskelligt man kan lave med GIS. Det har betydet, at jeg primært har søgt GIS-stillinger, siden jeg kom hjem,” fortæller Elisabeth, som blev færdiguddannet i sommers. Hun fortsætter med et stort smil:

”Man kan ikke undgå at blive inspireret, når man er afsted på User Conference (UC). Der er en energi omkring det, og jeg har efterfølgende taget mig selv i at sidde lavet kort, bare for sjov.”

Elisabeth Breddam Slæggerup var ude og rejse, da hun fik beskeden om at hun havde vundet konkurrencen og skulle til Esri’s årlige User Conference i San Diego:

”Jeg fattede det slet ikke. Det var helt vildt og en utrolig god oplevelse at være afsted. Jeg blev taget godt imod af alle jeg mødte. Jeg har fået visitkort af folk fra hele verden, som sagde, at jeg altid kan sige til, hvis jeg har et problem. Så vil de gerne hjælpe.”

Fællesskab med de andre Young Scholars

For årets Young Scholars vindere begyndte konferencen om lørdagen op til konferencen, hvor Mike Johnson fra Esri havde arrangeret at de kunne mødes og hilse på hinanden. Elisabeth fortæller, at det var sjovt at møde de andre: ”Alle var venlige og havde meget forskellige baggrunde. For eksempel var der en grafisk designer, som gav mange tips til, hvordan man kunne lave sin poster. Samtidig havde han lavet et rigtig spændende projekt, hvor han havde undersøgt, om man ud fra twitter-tweets kunne se et mønster i, hvor der sker kriminalitet i New York. Det er jo en helt anden måde at bruge GIS på, end det jeg kender til. Det var i det hele taget meget inspirerende at høre de andres eksempler på problematikker, som man kan undersøge med GIS.”

Ugen bød på mange arrangementer og store oplevelser. Onsdag var der reception i det store Map Gallery, hvor Elisabeth stod ved sin poster og snakkede med folk om sit projekt. Her fik hun også mulighed for at høre mere om de andre Young Scholars’ projekter. Der var nogle sociale formiddagsarrangementer for Young GIS Professionals og så var der det store Award-show, hvor Jack Dangermond holdt tale, hvorefter der blev uddelt forskellige Awards og taget billeder af prismodtagerne.

Elisabeth fortæller: ”Der var meget program, men vi var alligevel en lille flok young scholars, som tog ud og så søløver sammen en dag. Det var en god tur, hvor vi havde god tid til at snakke sammen. Jeg snakker stadig med nogle af de andre og vi har aftalt at vi skal mødes igen.”

Kendte kun ArcMap før UC

Elisabeth havde brugt ArcMap inden hun deltog på UC, men vidste ikke noget om Esri, om stifteren Jack Dangermond eller om den store pallette af værktøjer på ArcGIS-platformen: ”Det var en øjenåbner pludselig at være med til den her enorme Esri-sammenkomst og høre om alle de muligheder, som er på Esri’s platform,” konstaterer hun og fortsætter: ”Det var sjovt at høre om tankerne bag funktioner, som jeg selv har brugt. Jeg var til en to-timers præsentation med nogen, som havde lavet noget med cluster-analysis. Oplægsholderen forklarede, hvorfor de havde valgt at gøre, præcis som de havde med alle tools’ne og hvordan hun anbefalede, at man brugte dem. Da jeg tog hjem, tænkte jeg: ’Jeg skal bare hjem og lave noget cluster-analysis.’ Det var inspirerende at være af sted, og se hvor meget man kan lave med Esri’s teknologi. Før var Esri og ArcGIS jo bare noget som ’er’ og pludselig står der en person og fortæller, hvad personen har tænkt om det, de har lavet. Det var fascinerende.”

Plenary var som at være til GIS-koncert

Den første egentlige konferencedag er om mandagen, hvor der er plenary-session hele dagen for alle deltagere. Det vil sige at omkring 15.000 mennesker samles i et enormt rum:

”Det mindede mig om at være til koncert – måske en GIS-koncert. Der var mange store skærme og der stod folk med lysende pinde og guidede de mange mennesker på plads. Der kunne man mærke, at det var en form for community, som var samlet.”

Elisabeth fortsætter: ”Der var en helt særlig stemning og den fik på hele violinen. Som dansker, kan man godt komme til at distancere sig lidt til de store amerikanske armbevægelser, men man kunne ikke undgå at blive inspireret og fascineret af hvor gennemført og storslået det hele var.”

Et andet imponerende arrangement var en kæmpe fest i Balbora Park for alle deltagere på UC. ”Det var helt utroligt. Der var forskellige madboder, livemusik, candyfloss, dansere og en masse museer med gratis adgang. Man fik tørklæder med Esri’s logo på og jeg havde en virkelig hyggelig aften sammen med to andre young scholars, hvor vi blandt andet gik på et naturhistorisk museum.”

Ansvaret ved at formidle

I den mere tænksomme ende af skalaen, så fik Elisabeth sat flere ord på det ansvar, som man har, når man laver kort. ”Jeg var til et tankevækkende oplæg på UC, som handlede om, det ansvar man har, når man laver kort. Fordi man kan fremstille fakta præcis som man vil. De holdninger man har, kan påvirke den fremstilling man laver, så kortet viser det, som man gerne vil. Der er jo ingen, der tjekker data,” siger Elisabeth.

Hun har tænkt meget over den pointe, siden hun kom hjem: ”I dag tænker jeg på anden måde over, når jeg ser et kort i nyhederne eller på en hjemmeside. Jeg lægger mere mærke til, hvilke signaturer og farver de har valgt og hvad de mon vil formidle med det. Det var en øjenåbner for mig. Måske fordi at jeg ikke selv er geograf, men det gjorde stort indtryk på mig, at blive bevidst om det ansvar man har, når man laver et kort”

Esri Young Scholars Program

Geoinfo og Esri udskriver hvert år en konkurrence for studerende, og belønner det bedste studieprojekt med en gratis tur til Esri User Conference i juli.

Man kan deltage med et projekt som er udarbejdet i forbindelse med sit studie i 2019 eller 2020.

Det er krav, at der skal være anvendt Esri-teknologi i projektet.

Juryen består af repræsentanter fra de danske universiteter

Young Scholars konkurrencen for 2020 er skudt i gang. Læs mere på www.geoinfo.dk, hvor man kan indsende et abstract indtil den 2. marts 2020.

Læs mere om Young Scholars

Elisabeths projekt

Elisabeth er kandidat i biologi med specialisering i natur og miljøforvaltning. Som biologi-studerende er GIS og databehandling normalt kun noget, som man snuser til i løbet af sin uddannelse. Men igennem sit uddannelsesforløb er Elisabeth gået fokuseret efter at få så mange tilvalg i databehandling, som hun kunne komme til og i sit specialeår lærte hun sig selv at arbejde med ArcMap.

Specialet kort fortalt

”Kort fortalt gik mit speciale ud på at undersøge, om man kunne bruge droner til at bestemme naturtyper i §3-områder. Det gjorde jeg blandt andet ved hjælp af dronebilleder samlet i ortomosaikker, feltregistreringer i vegetationsplantecirkler, den danske højdemodel, analyse af farvebånd i billederne og machine learning-metoden random forest,” introducerer Elisabeth. Hun færdiggjorde sit speciale i sommers efter et års arbejde med projektet.

Elisabeth forklarer, at man normalt ved §3 registreringer går ud og laver plantecirkler og så går man ud fra at et vist område uden for cirklerne, nok også er det samme. Man kan jo ikke kigge på alt, og derfor giver ideen om at bruge dronebilleder og machine learning til at bestemme naturtyper, nye muligheder. ”Nogen kigger på invasive arter med en drone. Hvis det er store planter, så er det ikke så svært at træne algoritmerne til at genkende dem. Derfor er det indtil videre lettere at bruge droner til den slags end til at definere naturtyper.”

Plantecirkler og dronebilleder

Elisabeth forklarer, hvordan hun gjorde: ”Jeg fløj med en drone i Molsbjerge og tog billeder, som jeg efterfølgende samlede i en ortomosaik, altså et samlet billede af området. Ude i felten havde jeg lavet nogle vegetations-plantecirkler, hvor jeg registrerede naturtyper ud fra hvilke planter, der voksede i cirklerne. På den måde vidste jeg, hvilke naturtyper, der var i cirklerne og jeg kunne se markeringerne af mine plantecirkler på dronebillederne,” forklarer Elisabeth og fortsætter:

”Derefter trak jeg en masse data ud fra det: Variationen i de forskellige farvebånd i billedet, hvad var hældningen i området og hvad var solinstrålingen. Hældning og solinstråling brugte jeg den danske højdemodel til at beregne.”

Da Elisabeth på et tidspunkt stod med en hel masse data fordelt på forskellige lag i ArcGIS Maps, kunne hun undersøge om der var nogle sammenhænge. For eksempel om der er en typisk hældning i hedeområder eller om solindstrålingen er anderledes ved en fersk eng end ved et overdrev. Det brugte hun machine learning metoden ’Random forrest’ til at undersøge, som hun uddyber: ”Random forrest er en meget brugervenlig machine learning algoritme og den brugte jeg til at forudsige, hvilke naturtyper, der burde være i hele området også udenom mine forsøgscirkler.”

Lykkedes nogle gange

Elisabeth fortæller, at hendes forudsigelser fungerede rigtig godt nogle steder og andre steder lykkedes det ikke helt: ”Jeg konkluderede i mit speciale at ideen fungerede, men at algoritmen behøvede mere træning og mere data for at få bedre resultater. ”

Tilfældigvis skulle det vise sig at en af de andre young scholars på Esri’s User Conference havde lavet stort set samme projekt som Elisabeth. Han havde brugt satellitbilleder i stedet for dronebilleder, men ellers brugt samme metode som Elisabeth. Han var uddannet geograf og havde kigget på marker, hvor Elisabeth havde kigget på naturtyper: ”Ham snakker jeg stadig med. Det er interessant at sparre med en, som er optaget af præcis det samme og været dybt optaget af netop den her metode,” siger hun.

Selvom resultaterne ikke var helt perfekte, har Elisabeth fået meget positiv feedback og snakket med flere virksomheder, som har fundet metoden interessant, og kan se et potentiale i at man kan bruge droner til eksempelvis at bestemme naturtyper.

”Jeg er stolt over, at det var min relativt enkle metode, som dommerne valgte mit projekt ud fra. Især fordi jeg næsten var nybegynder i ArcMap, da jeg gik i gang med specialet. Jeg har heldigvis fået meget hjælp af min underviser og min vejleder, og resten har jeg lært mig selv.”

Potentiale i at kombinere biologi og GIS?

Elisabeth er meget begejstret for at bruge GIS-værktøjerne til at arbejde med biologiske problematikker: ”Jeg kan vildt godt lide det visuelle i den geografiske tilgang. Det er interessant, hvordan man kan bruge GIS og andre teknologier til at få større overblik over biologien. Nogle gange, når man står i felten, så ser man jo kun det, som man kan se. Men når man kan se et helt område ved hjælp af et kort, satellit- eller dronebilleder, så kan man opdage ting, som ellers havde været skjult. Man kan bedre se dynamikkerne i et område og derfor er det virkelig interessant at kombinere biologi med værktøjerne i ArcGIS.” Afrunder Elisabeth.

I dag er Elisabeth ansat i Skanderborg Kommune som GIS-specialist, hvor hun begyndte 1. oktober 2019.