555-555-5555

DMI's Klimaatlas

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI)

Projektet i korthed

Udfordringen

I fremtiden vil klimaet ændre sig og formentlig vil vejret blive mere ekstremt. For at være klar til fremtidens forandrede klima, har blandt andet kommunerne brug for kvalificerede data, som grundlag for at kunne sætte gang i passende klimatilpasningsindsatser.

Løsningen

For at gøre klimadata tilgængelige for alle har Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) i to år arbejdet på Danmarks nye Klimaatlas, som via en digital portal, samler den bedste og nyeste viden på klimaområdet og stiller den gratis til rådighed for alle i form af frie klimadata.

Teknikken bag løsningen

ArcGIS Hub basic

DMI’s Klimaatlas

I fremtiden vil klimaet ændre sig og formentlig vil vejret blive mere ekstremt. For at være klar til fremtidens forandrede klima, har eksempelvis kommunerne fokus på at sætte gang i passende klimatilpasningsindsatser.

Til det har de brug for kvalificerede data om fremtidens vejr og klima. Derfor har Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) i to år arbejdet på Danmarks nye Klimaatlas, som samler den bedste og nyeste viden på klimaområdet og stiller den gratis til rådighed for alle i form af frie klimadata.

Af Mette B. D. Thygesen, GIS i Aktion efterår 2019

I efteråret 2019 lancerede DMI Danmarks nye Klimaatlas. Klimaatlas er en digital dataportal, hvor man kan udforske og hente en lang række datasæt. Den primære målgruppe for projektet er kommuner og rådgivende ingeniørvirksomheder, men data er tilgængelige for alle og i løbet af 2020 og 2021, vil der blive tilføjet yderligere datasæt.

Klimaatlas er et fireårigt projekt, som blev besluttet i forbindelse med en planlovsændring i 2018, hvor det var nævnt som et ud af 14 initiativer til et kystsikringsprogram for hele Danmark. Alan Sørensen er en af projektets to projektledere og forklarer: ”Kvaliteten og tilgængeligheden af data er afgørende for at få gode beregninger til sine klimatilpasningsindsatser. De data, som vi tilbyder i Klimaatlas, er de bedst tilgængelige på nuværende tidspunkt. Data fra Klimaatlas kombineret med kommunernes lokalkendskab, kan forhåbentlig gøre, at vi kan nå at tilpasse os fremtidens mere ekstreme vejr.”

Nemmere at samarbejde på tværs af kommuner

Hidtil har der ikke været nogen samlet portal for den slags data, så kommunerne har brugt de data, som de kunne købe sig til forskellige steder. Det betød at to kommuner med grænse op mod hinanden, har kunnet stå med forskellige datasæt og derved have forskelligt grundlag at tage beslutninger ud fra. Alan fortæller:

”Mange kommuner har brug for at samarbejde, da vandet jo ikke kender kommunegrænser. Dette samarbejde bliver nemmere nu, hvor de kan tage udgangspunkt i samme datagrundlag. Kyststrækninger går eksempelvis ofte igennem flere kommuner og med de nye kyststrækningsdata bliver det nemmere for kommunerne at hente relevante data og arbejde sammen med nabokommunen, når der skal besluttes klimaindsatser ved kysterne.”

Alan Sørensen har ansvar for projektets rammer og formidling såsom tidsplan, økonomi, interessentinvolvering og selve portalen www.dmi.dk/klimaatlas, hvor Alans kollega, den anden projektleder klimaforsker Peter Langen, har ansvaret for bearbejdning, kvalificering og klargøring af data.

På nuværende tidspunkt er der gået to ud af projektets fire år. I 2018 var fokus på interessentinddragelsen og udformningen af projektet og i 2019 har arbejdet handlet om at udvikle portalen, klargøre de enorme mængder data og skrive teksterne, som klæder brugerne på til at træffe oplyste valg, når de henter data på portalen.

Data og portalen

Selve dataportalen er opsat som en underside på DMI’s hjemmeside. Data kan hentes som Excel-filer, NetCDF eller via en GIS-service fra en ArcGIS-platform: ”Det var projektets interessenter, som gjorde os opmærksomme på, at de gerne ville have en moderne GIS-løsning og at det ikke var nok blot at udstille flade shape-filer til download. Derfor er det blevet en noget større og mere avanceret GIS-løsning, som vi er endt ud med, end vi oprindeligt havde planlagt i projektet.”

Ifølge Alan har de ikke så meget erfaring med bruge Geografiske Informationssystemer (GIS) hos DMI, da det kun er Istjenesten og Klimaatlas, som bruger data i decideret GIS-format. Istjenesten bruger GIS internt til at lave iskort og analyser og derfor er Klimaatlas det første DMI-projekt, hvor DMI stiller GIS-data og services til rådighed for den almene bruger. Derfor er det et vigtigt fokusområde i projektet at få GIS-delen til at fungere perfekt, og sikre at det lever op til interessenternes behov.

Interessenter har spillet en vigtig rolle

Interessenterne har været meget vigtige for udformningen af projektet: ”Vi startede allerede i april 2018, altså inden projektbeskrivelsen var færdig, med at afholde tre workshops målrettet forskellige brugergrupper, nemlig kommuner, infrastruktur og beredskaber med flere. Det var vigtigt for os at indsamle viden om de mange interessenters behov og ønsker, og samtidig få præsenteret vores forventninger, så vi derudfra kunne lave en forventningsafstemning om, hvad et kommende Klimaatlas skulle kunne,” fortæller Alan og fortsætter:

”Vi involverede interessenterne meget tidligt i forløbet og efterfølgende har vi haft dem inde til møder, workshops, brugertest osv. Der er lagt rigtig mange interessenttimer i projektet – mere end 650 timer, og forhåbentlig bliver det medvirkende til at produktet bliver brugbart.”

Der er flere ting, som er rettet til på grund af brugerinddragelsen: ”For eksempel var det interessenterne, som sagde, at de havde brug for data helt ned på gitterniveau. Det havde vi ikke tænkt over, og på samme måde gjorde de opmærksomme på, at de gerne ville have en gennemført GIS-løsning.” Fortæller Alan og fortsætter: ”Nu er vi spændte på om det bliver brugt. Og om de finder det godt, nemt og rigtigt at navigere i GIS-delen. Det er nyt for os, og derfor har det været rart med en konsulent fra Geoinfo, som har kunne hjælpe os med at opsætte portalen og ”GIS-ificere” vores data.

Brugerne pegede på at det skulle være en servicebaseret løsning og da vi allerede havde en licens i Istjenesten var det oplagt at vælge ArcGIS, som også kan kommunikere med de GIS-systemer, som vi kunne se at kommunerne brugte.

”Stort set alle data hos DMI er georefererede, da de er indsamlet på et koordinat. Så jeg tænker også, at DMI i fremtiden vil have mere opmærksomhed på at udstille data via en GIS-løsning. Hvis det bliver en succes med Klimaatlas, er det tanken, at flere data skal lægges ud på samme måde i andre projekter.”

Det er et omfattende arbejde at klargøre og kvalificere data. Data genereres på baggrund af DMI’s egne observationer samt observationer fra tredje part. Disse data, samt data fra FN’s klimapanel, indarbejdes i 36 forskellige lokale og globale klimamodeller. Der kommer løbende nye data fra FN’s klimapanel og for nylig udkom en rapport om is og hav, og de data er indarbejdet på portalen.

Brugeren skal træffe nogle valg

Det er gratis at hente data på Klimaatlas, men det kræver at man kan træffe nogle valg selv. Alan forklarer at man skal træffe op til otte valg, når man henter et datasæt. For eksempel skal man beslutte, hvilket CO2-scenarie, som man tror på: Tror man på at udledningen af drivhusgasser på globalt plan fortsætter som nu, eller tror man, at kurven flader ud og bliver stabil frem mod slutningen af århundredet? Det har store konsekvenser for hvor meget havet og temperaturen vil stige og hvor meget nedbør der kommer i fremtiden.

Klimaatlas

Fireårigt projekt hos DMI, som er finansieret af finansloven 2018

Findes på www.dmi.dk/klimaatlas

I 2020 kommer der flere data på portalen og i 2021 skal alle data køres igennem nye højtopløselige modeller.

Alan uddyber: ”Som bruger skal man selv træffe de valg, for det kan vi ikke fra DMI’s side. Vi kan ikke forudsige om alle verdens lande overholder Paris-aftalen, men vi kan stille data til rådighed og så kan brugeren vælge og vurdere, hvilke forholdsregler scenarierne kræver. For at hjælpe brugeren et stykke af vejen, har vi gjort os umage med teksterne på hjemmesiden og derudover har vi lavet en vejledning sammen med Miljøstyrelsen, som klæder brugeren på til at træffe valget om hvilket CO2-scenarie der er det mest velegnede at benytte i netop kommunens specifikke klimatilpasningsprojekt. Denne vejledning kan findes i Klimaatlas.”

Når man henter data grafisk får man en søjle, hvor det bedste bud er medianen (50 %), som er markeret med en streg i midten. Det er det bedste bud på, hvad der vil ske i starten, midten og slutningen af århundredet ud fra det valgte CO2 scenarie.

”Vi har været meget omhyggelige med at forklare, at der er usikkerheder på modeldata og at det ikke er et 100% sikkert datasæt. Så hvis man vil gå med livrem og seler, kan man lade være med at bruge medianen og i stedet vælge 90-percentilen, som er det øverste usikkerhedsbånd, hvor kun 10 % af modellerne vurdere at værdien kan være endnu højere.

Kommune-, vandoplands-, kyststræknings- og gittercelleniveau

”En vigtig pointe, da vi fik opgaven, var at vi skulle lave landsdækkende datasæt på kommuneniveau og derudover vandoplands- og kyststrækningsniveau. Ret sent i processen, var der brugere, som gerne ville have det på gittercelleniveau, så vi tilbyder data helt ned til en opløsning på 1x1 kilometer.” siger Alan og uddyber: ”I starten var det egentlig et arbejdsværktøj til professionelle brugere hos kommuner og rådgivere. Men efterhånden er borgerne blevet mere synlige som potentielle brugere og når man ser på forsiden af portalen, kan man se, at den er målrettet den alment-vidende bruger. Jo længere ned man kommer i portalen, des tungere og mere tekniske bliver teksterne.”

Data fra Klimaatlas skal kobles med andre data

Hvis man vil vurdere effekten af kommende klimaforandringer, og finde ud af hvad det betyder for ens kommune, kan man koble det med andre data, som ikke findes på Klimaatlas. Det kan være lokalspecifikke forhold såsom kloakdimensionering eller afværgeforanstaltninger, som kommunen allerede har implementeret. Hvis der allerede er et dige, så skal man jo medregne denne effekt og her bruger kommunerne typisk en konsulent eller en rådgiver til at koble de her data sammen, for at regne ud, hvor og hvor højt diget skal være. Alan fortæller: ”I vores møder med interessenterne, viste det sig, at mange kommuner samarbejder med forskellige rådgivere. Derfor har vi også inddraget rådgivere i udarbejdelsen af portalen. Fordi de ofte er en bærende del af kommunernes beslutningsgrundlag, skal de også kunne forstå og bruge værktøjerne.”

Flere data de næste år

I projektets næste to år kommer der flere data og flere klimavariable: Vind, fordampning, solindstråling , som ikke er der endnu. Derudover kommer der flere indikatorer inden for de variable, som allerede kan hentes. Eksempelvis er der lige nu kun gennemsnitstemperaturer. Næste år kommer der en hel masse mere på temperaturdelen. I 2021 skal alle data køres igennem nogle nye højtopløselige modeller, som gør, at data bliver endnu mere præcise og finmaskede, end de er nu. Klimaatlas opdateres efter behov og når der udkommer nye relevante data, for eksempel nye grunddata fra FN’s klimapanel.

Nyheden om DMI’s Klimaatlas har haft stor interesse i medierne: ”Det har været overvældende og indtil videre har vi fået feedback fra interessenter, som synes, at det ser godt ud. Men det er endnu for tidligt at vurdere, om Klimaatlas lever op til sit formål, da ingen har benyttet det konkret endnu.” Alan holder en lille pause og fortsætter: ”Det største mål er jo at kommunerne ved hjælp af Klimaatlas kan tage nogle beslutninger, som i sidste ende faktisk resulterer i at de får lavet klimatilpasningsindsatser som giver mening og som hverken er under- eller overdimensioneret. At kommunerne i god tid har mulighed for at beregne, hvordan vi sikrer os imod en stormflod i slutningen af århundredet. Hvis vi kan være med til det, så er vi nået langt og så har vi opfyldt det vigtigste mål. Jeg synes, at vi har fået en god løsning, så nu håber jeg bare, at brugerne er tilfredse. Hvis de er det, så har det været hele indsatsen værd.”